Der har ikke være gang i bloggen de sidste par dage, men nu er det igen blevet tid til at fortælle lidt om hvad vi har lavet. Og der er meget at fortælle. I søndags regnede det i stride strømme i Alsace (lige som i Danmark har jeg hørt) så der var ikke nogen cykeltur til os. I stedet besøgte vi den formidable middelalderborg Haut Koennigsbourg, som ligger i Vogeserne. Det var en helt fantastisk oplevelse. Borgen ligger højt i Vogeserne med udsigt ned over Rhinen.

Haut Koenigsbourg

Borgen tilhørte oprindeligt Hapsburgerne og lå i næste 250 år som en ruin, men omkring år 1900 begyndte Kejser Wilhelm at restaurere den komplet og bringe den tilbage til fordums storhed. Den har henholdsvis være fransk og tysk ved mange lejligheder og har en spændende historie som  det vil være for vidt at komme ind på her i denne blog. Borgen er et ‘must see’ hvis man kommer til Alsace!

Mandag var rejsedag og vi kørte Morfor til Basel i Schweiz, hvor vi spiste frokost sammen med Morfars fætter der har bopæl i Basel. Efterfølgende spadserede Heidi og jeg en tur i Basels gamle bymidte og genopfriskede minder fra dengang vi boede her. Regnen blev dog hurtigt for meget så vi kørte mod Ticino, som ligger i den Italiensk talende del af Schweiz.

Her er vi så nu, og jeg må sige her flot! Typisk Italiensk kultur, men med et Schweizisk indtryk. Her er sol, bjerge og palmer og det er ganske enkelt et vidunderligt sted. Folk taler Italiensk og alene det giver en typisk kulturforskel. Vi har baseret os i Cresciano, som er et klatremekka. I dag har vi testet boulderingen, men vi har naturligvis kun fået et lille indtryk af de mange muligheder, som området byder på. Vi bliver her frem til Lørdag!

Bellinzona
Underbuks