I hele sidste uge deltog jeg i Club Alpino Accademico Italiano (CAAI) Trad Climbing Meet i Valle Orco nord for Torino. Vi var ca. 40 klatrere fra hele verden i smukke Valle Orco. Danmark var repræsenteret af Michael Hjorth og undertegnede. Vi havde en herlig uge sammen med de yderst venlige og hjælpsomme Italienske værter, som virkeligt var begejstrede for at vise deres område frem. Om dagen blev der klatret granit  jam-riss til den store guldmedalje og om aftenen blev der spist lækker Italiensk mad. Det var i det hele taget en fantastisk uge, hvor der blev skabt nye bekendtskaber fra hele verden.

Jeg har klatret et utal af ruter, som jeg nok skal liste senere! Den bedste var dog uden tvivl “Itaca nel Sole/Rattle Snake” på Caporal formationen. Ruten er  ca. 200 meter lang og er graderet ED, 6c (6a obbl.) – der er ingen borebolte i selve reblængderne, men standpladserne har normalt en bolt eller to. Kvaliteten af klatringen er ganske enkelt fremragende med både kamin/slabs og fantastiske jam-riss. Det lykkedes mig stort set at klatre ruten frit på nær et par hæng i de sidste tremmeligt anstrengende top-riss.

Der kommer en fuld rapport fra mødet i næste nummer af ‘Klatring’ – men i mellemtiden kan i kigge lidt på nedenstående slideshow og se min photo-stream på her