Så er der morgen her på campingpladsen i Alsace. I nat har der været temmelig meget regnvejr hernede, men vi har sovet fint bilen. Gårsdagen startede ellers fint med at Heidi, Sif og jeg var en tur i Gueberschwir for at klatre på de tidligere nævnte sandstensklipper. Vi er begyndt at lære den type klatring lidt bedre at kende så det gik over alt forventning. Vi havde et par hyggeligt timer indtil regnen startede.

Heidi klatrer en fin rute i Gueberschwir. Ruten til højre er en fin 6b+ ved navn 'Depart Cotton'

Om eftermiddagen besøgte vi den lille vinproducent Robert Karcher, hvor vi fik et godt foredrag og en fremvisning af produktions anlægget. Ved den efterfølgende prøvesmagning var jeg så begejstret at jeg kom til at købe en kasse.

Anders kom til at købe en kasse vin

I dag er vejret lidt gråt, så vi skal nok ikke ud og cykle men derimod besøge en stor borg i Vogeserne, men mere om det i næste blog indlæg.