Vi hygger os fortsat i Alsace. I går regnede det da vi stod op, så i stedet for cykling hyggede vi morgenen væk i Californiaen, hvor der blev spillet spil og drukket kaffe. Da regnen stilnede af hentede vi Morfar, for efterfølgende at køre til Kayserberg. Kayserberg er igen en utrolig seværdig gammel fæstningsby med malerisk bygningskunst.

Anders og Sif dyrker ekstremsport i Kayserberg

Eftermiddagen blev brugt med vandring på toppen af Vogeserne, hvor vi bl.a. så Col du Bonhomme og ikke mindst den flotte Lac Blanc, som bl.a. bliver brugt til at lave elektricitet ved hjælp af et sindrigt system hvor den er forbundet med en anden sø længere nede. Alt dette i bjergomgivelser og en fantastisk udsigt nedover Rhinen.

Alpine omgivelser ved Lac Blanc i Vogeserne

I dag var vi igen på cyklerne med Morfar og cyklede gennem vinmarkerne til Turkheim, hvor vi indtog vores medbragte madpakker og Sif fandt en Fransk dobbeltgænger.

Sif og hendes Franske dobbeltgænger

I morgen står formentlig på lidt klatring om formiddagen og et besøg hos en vinproducent om eftermiddagen.

Dagens etape gik fra Colmar til Eguisheim, som ligger på kanten af Vogeserne og er en malerisk by med bindingsværk og et utal af gode vinhuse. Der var lagt op til en spændende dyst mellem undertegnede der havde valgt at køre på en rød mountainbike. Heidi og Sif havde valgt en sølvgrå ’Gitane’ damecykel med børnesæde og så endeligt Morfar på 72 der havde valgt en tilsvarende model i damecykel, således at hans taske kunne transporteres bekvemt på den monterede bagagebærer.

Forhåndfavoritten tidligt på etappen

Feltet holdt sig samlet det meste af vejen og ramte da også forplejningszonen i god rod og orden. Her blev hele feltet enige om at neutralisere etapen for i god ro og orden at indtage de medbragte madpakker.

Heidi og Sif trækker feltet frem mod Vogeserne

Da etapen blev genoptaget tydede alt på en sprinter duel frem til torvet i Eguisheim, men Morfar ville det anderledes. Da Vogeserne et par km før målet tonede frem i horisonten, kundgjorde Morfar at hans cykel var begyndt at miste luft på fordækket og at han derfor ville skynde sig til Eguisheim, inden den var helt flad. I et let tråd nærmest dansende han fra feltet og fik hurtigt opbygget omkring 15 meters forspring.

Han kunne efter et fornemt soloudbrud passere byskiltet og lade sig hylde på det flotte torv i Eguisheim. Der blev efterfølgende trakteret med kaffe og kage.

Morfar har slået hullet

Torvet i Eguisheim

Så er det igen blevet tid til at blogge. Som i kan se har jeg også fået opdateret mit tidligere post med fotos. Vi bor dejligt her på Camping de L’Ill i Colmar, Aslace. Det ligger pragtfuldt lige ud til floden med samme navn. Der er ved at falde lidt ro over rejsefeberen og vi nyder tilværelsen. I går var vi ude ved Guebsschwir i Vogeserne og klatre på sandsten. En ganske fin oplevelse med typisk varieret sandstens klatring på lister og riss, hvor der skal bruges teknik og ikke styrke.

Sif har været lidt betuttet over at skulle rejse så meget, men ude ved Guebschwir fandt hun heldigvis en Hollandsk legekammeret ved navn Mischa. De havde et par herlige timer med leg og også en smule klatring.

I går eftermiddag kom Heidis far Sven til byen og vi fik ham indlogeret på et godt hotel i byen. Han er trods alt 72 år gammel så campinglivet består i at besøge os på campingpladsen. I dag startede vi med morgenmad på campingpladsen.

Efterfølgende cyklede vi rundt i byen for at se på den spektakulære gamle middelalderby Colmar. Byen er vældig flot med gamle bindingsværks huse. Der er blevet spist is og smagt på den lokale drue. Colmar ligger meget idyllisk ved foden af Vogeserne og er et besøg værd, hvad enten man vil have vin, cykling, klatring eller blot generel afslapning.

Nu sidder jeg så i den sidste aftensol på campingpladsen og nyder et godt glas Pinot Noir. Sommetider er rejselivet nu godt!