Oceano Irrazionale

(480 Meter – UIAA VII (VI+/VII- obligatorisk)

Onsdag var HP og jeg taget på eventyr. Vi havde på forhånd talt om at klatre en af de hårde traditionelle klassikere. Vi havde udset os enten ’Luna Nascente’ eller ’Oceano Irrazionale’.  Oceano er hårdere og en smule mere udsat end ’Luna’, men da vi stod neden under linjen med den markante trompet formation var der ingen tvivl, det måtte blive ’Trompeten’ der skulle klatres.

Topo (tryk på billedet for at se det i stort format)

Vi startede fra parkeringen i Val di Mello kl. 7:40 og var ved indstigningen kl. ca. 9. Anmarchen var en lidt bøvlet sag med noget scrambling og en smule eksponeret gang af hylder og stejle stier.

Efter den første fredelige kamin blev vi mødt med ca. 150 meters anstrengende 6. grads riss op til trompet taget til 6+ crux reblængderne.

HP på hårdt arbejde i 6. grads rissene

En håndtravers mod højre, som var yderst eksponeret. 300 meter ned, ingen trin og kun en fedtet kant at holde i. Derefter ind i et lille hul til en standplads for så at tage den sidste skrækindgydende reblængde hen over taget.

Undertegende på Crux reblængederne i trompeten

Når taget er passeret er man kun halvvejs, men klatringen bliver heldigvis lettere. Nu er der fornøjelige velsikrede riss fyldte slabs med klatring af 4/5 grad.

HP har passeret taget, men vi er kun halvvejs

Klokken 16:30 toppede vi ud efter ikke at have set en eneste borebolt på ruten. Vi begyndte straks at se os om efter nedstigningen, en abseil-piste som skulle starte fra en hylde der ikke var så let at finde. Vi havde dog gjort forarbejdet ordentligt og fandt den efter kun en lille smule bøvl. Kl. 18:30 var vi ved indstigningen igen og kunne efter et kort hvil starte på den førnævnte nedstigning til dalen, som forløb uden problemer.

Heidi hentede os på parkeringspladsen i Mello og en stor dag var slut. En rute der testede os begge to, men det havde været en fantastisk dag på en fantastisk rute som for vores vedkommende helt sikkert rangerer på noget af det bedste vi nogensinde har klatret.


Heidi giver den gas

I dag har vi også været ude og klatre, men jeg valgte at tage det stille og roligt da HP og jeg skal ud på en lidt længere tur i morgen. Heidi var derimod frisk på at give den gas og det gjorde hun! Hun førte ruter på livet løs ved Sasso Remmono sammen med HP og jeg tror aldrig at jeg har se hende klatre bedre. God teknik og flydende klatring, det var en fornøjelse at se på!

Heidi i den skarpe ende

I dag var der heldigvis lidt skyer på himlen så vi ikke gik helt til i varmen, der kom også et par små dråber vand ned fra himlen, men det spolerede på ingen måde endnu en dejlig dag her i fantastiske Mello. I aften har den stået på lokal Pizza og rødvin.

Heidi giver den gas, HP sikrer


Fantastiske Mello

I lørdags kørte fra fra Ticino i Schweiz til Val di Mello i Italien. På vejen samlede vi Anders HP op i Sondrio. Nu har vi så indlogeret os på den lokale campingplads her i den flotte dal. Her er bombefast granit, vandfald og bare  utroligt smukt. Vi har klatret ruter, bouldret og spist god Italiensk mad. Her er ret varmt om dagen, men om morgen og sidst på eftermiddagen er det bare herligt at klatre på granitten.

Anders bouldrer i Val di Mello

Vi har primært klatret sport omkring Sasso Remenno, men i dag var HP og jeg oppe og klatre en trad rute langs et højt vandfald, hvor vi fik tildelt små sprøjt på standpladserne. Det var bare herligt på en varm dag! Vi går og pønser på at lave en af de lange og klassiske hårde trad-ruter, men mere om det i næste post. Fingrene bliver hurtigt slidt på granitten, men hvor er det dog herligt!

HP klatrer sport i Mello

HP abseiler ned langs vandfaldet efter vi har klatret en super 100 meters trad rute med 'sprøjt'


Bouldering og alpin badeferie

De sidste to dage har stået i klatringens tegn. I går havde vi en lang anmarch til god Bouldering i Osogna, ikke langt fra vores campingplads i Claro. Efter en god times gåtur af et stejlt bjergspor blev vi belønnet med fanatiske problemer og en yderst smuk natur.

Boulderproblemerne er af høj kvalitet på god solid gneiss. Ligesom i Bleau, er der også her markeret ruter så man kan finde rundt uden de store problemer. Et super godt område, som vi helt sikkert gerne vil tilbage til. På nedgangen fra området fik vi øje på et fantastisk vandfald med en lille sø nedenunder. Folk lå på stenene og badede i søen og de modige sprang ud i vandfaldet fra klipperne. Vi besluttede os for at besøge stedet dagen efter.

Dagen i dag har vi brugt på at klatre lidt ruter om formiddagen ved Gorduno, efterfulgt af dagens højdepunkt nemlig førnævnte vandfald. Vi havde nogle herlige timer med at bade i det forfriskende bjergvand og lave udspring ind i vandfaldet. Det var bare herligt!!! Da vi blevet iskolde og kaffetørstige besøgte vi den meget lokale café over vandfaldet.

I morgen skal vi hente Anders HP i Sondrio og derefter kører vi videre til Val di Mello!


Solrige Ticino og klatring med børn

Vi har det dejligt her i solrige Ticino, hvor vi nyder livet med camping og klatring på klipperne. Vi har besøgt forskellige klateområder, som alle er af ganske høj kvalitet. Her klatres primært på gneiss. For os er det dog vigtigt at vi kommer steder, hvor vi også kan rage Sif med uden at skulle være alt for nervøse omkring underlaget og eventuelle faldende objekter.

Bouldering er naturligvis den letteste løsning da der ikke kræves sikkerhedsudstyr, men det fungerer nu også rimeligt at have hende med ud og klatre ruter. Specielt  nu, hvor hun har fået sin egen sele er det til tider en stor fest. Er der andre børn i området er det naturligvis et hit for så er der også legekammerater. Om eftermiddagen er det et hit at gå i den udendørs pool på Campingpladsen, en aktivitet som Sif absolut bifalder.

Sif og Heidi har det sjovt på klippen


Fra Koenigsbourg til Ticino

Der har ikke være gang i bloggen de sidste par dage, men nu er det igen blevet tid til at fortælle lidt om hvad vi har lavet. Og der er meget at fortælle. I søndags regnede det i stride strømme i Alsace (lige som i Danmark har jeg hørt) så der var ikke nogen cykeltur til os. I stedet besøgte vi den formidable middelalderborg Haut Koennigsbourg, som ligger i Vogeserne. Det var en helt fantastisk oplevelse. Borgen ligger højt i Vogeserne med udsigt ned over Rhinen.

Udsigt fra Königsburg

Borgen tilhørte oprindeligt Hapsburgerne og lå i næste 250 år som en ruin, men omkring år 1900 begyndte Kejser Wilhelm at restaurere den komplet og bringe den tilbage til fordums storhed. Den har henholdsvis være fransk og tysk ved mange lejligheder og har en spændende historie som  det vil være for vidt at komme ind på her i denne blog. Borgen er et ‘must see’ hvis man kommer til Alsace!

Mandag var rejsedag og vi kørte Morfor til Basel i Schweiz, hvor vi spiste frokost sammen med Morfars fætter der har bopæl i Basel. Efterfølgende spadserede Heidi og jeg en tur i Basels gamle bymidte og genopfriskede minder fra dengang vi boede her. Regnen blev dog hurtigt for meget så vi kørte mod Ticino, som ligger i den Italiensk talende del af Schweiz.

Her er vi så nu, og jeg må sige her flot! Typisk Italiensk kultur, men med et Schweizisk indtryk. Her er sol, bjerge og palmer og det er ganske enkelt et vidunderligt sted. Folk taler Italiensk og alene det giver en typisk kulturforskel. Vi har baseret os i Cresciano, som er et klatremekka. I dag har vi testet boulderingen, men vi har naturligvis kun fået et lille indtryk af de mange muligheder, som området byder på. Vi bliver her frem til Lørdag!

Sif på torvet i Bellinzona

Anders havde glemt sine klatrebukser og måtte klatre i underdrenge. Ruten hedder meget passede Gay Parade (6C)


Sandsten og Vinkøb

Så er der morgen her på campingpladsen i Alsace. I nat har der været temmelig meget regnvejr hernede, men vi har sovet fint bilen. Gårsdagen startede ellers fint med at Heidi, Sif og jeg var en tur i Gueberschwir for at klatre på de tidligere nævnte sandstensklipper. Vi er begyndt at lære den type klatring lidt bedre at kende så det gik over alt forventning. Vi havde et par hyggeligt timer indtil regnen startede.

Heidi klatrer en fin rute i Gueberschwir. Ruten til højre er en fin 6b+ ved navn 'Depart Cotton'

Om eftermiddagen besøgte vi den lille vinproducent Robert Karcher, hvor vi fik et godt foredrag og en fremvisning af produktions anlægget. Ved den efterfølgende prøvesmagning var jeg så begejstret at jeg kom til at købe en kasse.

Anders kom til at købe en kasse vin

I dag er vejret lidt gråt, så vi skal nok ikke ud og cykle men derimod besøge en stor borg i Vogeserne, men mere om det i næste blog indlæg.


Bjerge og Dobbeltgængere

Vi hygger os fortsat i Alsace. I går regnede det da vi stod op, så i stedet for cykling hyggede vi morgenen væk i Californiaen, hvor der blev spillet spil og drukket kaffe. Da regnen stilnede af hentede vi Morfar, for efterfølgende at køre til Kayserberg. Kayserberg er igen en utrolig seværdig gammel fæstningsby med malerisk bygningskunst.

Anders og Sif dyrker ekstremsport i Kayserberg

Eftermiddagen blev brugt med vandring på toppen af Vogeserne, hvor vi bl.a. så Col du Bonhomme og ikke mindst den flotte Lac Blanc, som bl.a. bliver brugt til at lave elektricitet ved hjælp af et sindrigt system hvor den er forbundet med en anden sø længere nede. Alt dette i bjergomgivelser og en fantastisk udsigt nedover Rhinen.

Alpine omgivelser ved Lac Blanc i Vogeserne

I dag var vi igen på cyklerne med Morfar og cyklede gennem vinmarkerne til Turkheim, hvor vi indtog vores medbragte madpakker og Sif fandt en Fransk dobbeltgænger.

Sif og hendes Franske dobbeltgænger

I morgen står formentlig på lidt klatring om formiddagen og et besøg hos en vinproducent om eftermiddagen.


Morfar sejrede i Eguisheim

Dagens etape gik fra Colmar til Eguisheim, som ligger på kanten af Vogeserne og er en malerisk by med bindingsværk og et utal af gode vinhuse. Der var lagt op til en spændende dyst mellem undertegnede der havde valgt at køre på en rød mountainbike. Heidi og Sif havde valgt en sølvgrå ’Gitane’ damecykel med børnesæde og så endeligt Morfar på 72 der havde valgt en tilsvarende model i damecykel, således at hans taske kunne transporteres bekvemt på den monterede bagagebærer.

Forhåndfavoritten tidligt på etappen

Feltet holdt sig samlet det meste af vejen og ramte da også forplejningszonen i god rod og orden. Her blev hele feltet enige om at neutralisere etapen for i god ro og orden at indtage de medbragte madpakker.

Heidi og Sif trækker feltet frem mod Vogeserne

Da etapen blev genoptaget tydede alt på en sprinter duel frem til torvet i Eguisheim, men Morfar ville det anderledes. Da Vogeserne et par km før målet tonede frem i horisonten, kundgjorde Morfar at hans cykel var begyndt at miste luft på fordækket og at han derfor ville skynde sig til Eguisheim, inden den var helt flad. I et let tråd nærmest dansende han fra feltet og fik hurtigt opbygget omkring 15 meters forspring.

Han kunne efter et fornemt soloudbrud passere byskiltet og lade sig hylde på det flotte torv i Eguisheim. Der blev efterfølgende trakteret med kaffe og kage.

Morfar har slået hullet

Torvet i Eguisheim


Livet i Alsace

Så er det igen blevet tid til at blogge. Som i kan se har jeg også fået opdateret mit tidligere post med fotos. Vi bor dejligt her på Camping de L’Ill i Colmar, Aslace. Det ligger pragtfuldt lige ud til floden med samme navn. Der er ved at falde lidt ro over rejsefeberen og vi nyder tilværelsen. I går var vi ude ved Guebsschwir i Vogeserne og klatre på sandsten. En ganske fin oplevelse med typisk varieret sandstens klatring på lister og riss, hvor der skal bruges teknik og ikke styrke.

Sif har været lidt betuttet over at skulle rejse så meget, men ude ved Guebschwir fandt hun heldigvis en Hollandsk legekammeret ved navn Mischa. De havde et par herlige timer med leg og også en smule klatring.

I går eftermiddag kom Heidis far Sven til byen og vi fik ham indlogeret på et godt hotel i byen. Han er trods alt 72 år gammel så campinglivet består i at besøge os på campingpladsen. I dag startede vi med morgenmad på campingpladsen.

Efterfølgende cyklede vi rundt i byen for at se på den spektakulære gamle middelalderby Colmar. Byen er vældig flot med gamle bindingsværks huse. Der er blevet spist is og smagt på den lokale drue. Colmar ligger meget idyllisk ved foden af Vogeserne og er et besøg værd, hvad enten man vil have vin, cykling, klatring eller blot generel afslapning.

Nu sidder jeg så i den sidste aftensol på campingpladsen og nyder et godt glas Pinot Noir. Sommetider er rejselivet nu godt!


RSS
Follow by Email
Facebook
Instagram